Frederikshavn Forsyning A/S søger en voksenlærling som forsyningsoperatør
Stillingskategori:
Praktik, studie- og elevjob

Arbejdstid:
Fuldtid

Ansættelsesvilkår:
Midlertidig ansættelse

Afdeling:
Frederikshavn Forsyning A/S

Geografi:
Region Nordjylland

Kontaktperson:
Per Olesen

Telefon:
51632912

Ansøgningsfrist:
10. juni 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Vil du være del af en stor og spændende virksomhed hvor sammenhold, arbejdsmiljø, faglig kvalitet og sikkerhed er i fokus? - så er du måske vores nye forsyningsoperatørlærling.

Forsyningen søger en voksenlærling som forsyningsoperatør med opstart august 2025. 

Under uddannelsen vil du få grundlæggende viden om distributionsnettet og produktionssystemer indenfor elforsyningsbranchen. Du lærer, hvordan strømmen på forskellige måder produceres, og hvordan den kommer ud til forbrugerne. Derudover lærer du, hvordan man overvåger og styrer elnettet bl.a. ved hjælp af computerstyret overvågnings- og måleudstyr, samt hvordan transformationer og kabler vedligeholdes.

Sådan vil dit uddannelsesforløb se ud
Den første uges tid af ansættelsen møder du ind på arbejdspladsen, hvor du vil få en kort introduktion til vores organisation, herefter starter du på GF 2 på Skive College, og efterfølgende veksles der mellem praktik og skoleophold i de 2 år, uddannelsen tager.

Du kan læse mere om uddannelsen her: Tag forsyningsoperatør uddannelsen på Skive College

Vi forventer, at du
  • har flere år på arbejdsmarkedet og besidder en god portion erhvervserfaring - meget gerne indenfor et håndværksmæssigt fag. Det vigtigste er dog, at du har stor interesse og lyst til faget.
  • som min. har bestået 9. klasses afgangseksamen
  • har en god fysik og er indstillet på at arbejde udendørs
  • har fokus på sikkerhed og kvalitet
  • har kørekort B - gerne også C
  • er positiv og har gode samarbejdsevner
  • tager din uddannelse seriøst - for det gør vi
Vi tilbyder
  • en spændende arbejdsplads med gode kolleger og udfordrende arbejde
  • en uformel omgangstone, præget af humor og gensidig respekt
  • tilknytning til en fast lærlingekoordinator i hele uddannelsesperioden
Du kan læse mere om Forsyningen på www.forsyningen.dk

Lyder det som noget for dig?
Så skynd dig at sende dit CV og en motiveret ansøgning til os via knappen nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 10. juni 2025, og vi forventer at holde samtaler den 19. juni 2025.

Har du flere spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte faglig leder Per Olesen på tlf. 5163 2912.


Send ansøgning